Menu

Bliv sponsor for IF Lyseng Fodbold

image Som sponsor i IF Lyseng Fodbold bliver du en del af af en fascinerende fortælling om livsglæde, sammenhold, venskaber og en stærk fodboldkultur for børn og unge i Jyllands største fodboldklub.

 

Bliv sponsor for IF Lyseng Fodbold.

Kom med på holdet i Jyllands største fodboldklub med beliggenhed i det sydlige Aarhus i et af landets mest købestærke og attraktive områder. IF Lyseng Fodbold er en attraktiv samarbejdspartner for lokale og landsdækkende virksomheder.

Som en del af foreningens rivende udvikling, har vi pr. 1. februar 2023 styrket vores arbejde med samarbejdspartnere gennem ansættelsen af sponsor- og kommunikationsansvarlig Hakan Basel (sponsor@lyseng.dk, tlf. 21329343). Hakan står til rådighed som sparringspartner og kontaktperson, som sørger for, at et samarbejde med IF Lyseng Fodbold leverer værdi til vore sponsorer og samarbejdspartnere.

Bliv guld-, sølv- eller bronzepartner i IF Lyseng Fodbold

Nedenfor kan du se konceptet for vore guld-, sølv- eller bronzepartnere. Som partner får du synlighed på Lysengs anlæg, og du får naturligvis også selv mulighed for at fortælle, at du er en del af holdet i Jyllands største fodboldklub.

 

Foruden vores partnerkoncept har vi naturligvis mulighed for at skræddersy samarbejdsaftaler, så de passer præcis til din virksomhed.

 

Bliv tøjsponsor i IF Lyseng Fodbold

Har du lyst at hjælpe IF Lysengs mange hold med at se godt ud og fremstå med en stærk, fælles profil? Samtidig får din virksomhed får en stærk eksponeringsmulighed, som I naturligvis kan benytte i jeres markedsføring på egne sociale medier osv.

Nedenfor kan du se vores standardpakke for spilletrøjer, men vi har også andre muligheder på træningstøj, vinterjakker, regnjakker, træningsveste, trænerbeklædning, tøjet fra Jyllands største fodboldskole osv. Tag fat i Hakan Basel og hør nærmere om mulighederne.

Hvem er IF Lyseng Fodbold?

IF Lyseng er Jyllands største fodboldklub med 1.784 medlemmer pr. 31. december 2022.

Vi er kendt i hele landet for vores store og særdeles veldrevne børneafdeling. Vi har landets tredjestørste afdeling for teenagere med et veludviklet talentarbejde på højt nationalt niveau og plads til spillere på alle ambitionsniveauer. Vi har divisionshold på seniorplan hos såvel mænd som kvinder, og vi har samtidig en lang række seriehold, oldboyshold og forskellige motionstilbud for spillere i alle aldre.

Kort sagt: Der står stor respekt om IF Lyseng som en fodboldklub i en dynamisk og positiv udvikling.

Vi arbejder med en klar vision og klare værdier som fodboldklub:

”IF Lyseng Fodbold skal være et af Danmarks stærkeste kraftcentre for fodboldrelaterede aktiviteter på alle niveauer og for alle målgrupper’’

’Kraftcenter’ betyder, at man under samme ’paraply’ er ambitiøs, dynamisk, strategisk tænkende og sætter høje standarder for alt, man foretager sig. Man sætter ikke geografiske begrænsninger på. Man kan både være et kraftcenter for det nære lokalområde og et kraftcenter i en mere regionale eller national sammenhæng.

’Fodboldrelaterede aktiviteter’ breder fodboldbegrebet en anelse ud. Fodbold er kernen, men hvis det er nødvendigt at tænke ud af boksen og ændre på spilleformerne eller inddrage fitness, løb, svømning, motionsaktiviteter og andre muligheder i lokalområdet for at fastholde eller aktivere forskellige målgrupper og skabe en stærk organisation, så gør man det.

’På alle niveauer og for alle målgrupper’ betyder, at man arbejder med de bedste og har ambitioner, men man prioriterer alle niveauer, stiller krav om rummelighed, kvalitet og innovation i tilbuddene til alle målgrupper og sorterer ikke bevidst eller ubevidst børn og unge fra i de valg og prioriteringer, man gør i klubben.

Bliv synlig på vores kommende nye kunstgræsanlæg

Vi står i 2023 foran en meget stor investering i et nyt kunstgræsanlæg på opvisningsbanen, som i de kommende år vil styrke foreningens sociale liv og betydning i lokalområdet yderligere. Læs mere om kunstgræsprojektet og helhedsplanen for IF Lysengs faciliteter på vores særlige temaside.

 

Visualisering af ny kunstgræsbane på Lyseng (Pluskontoret Arkitekter).

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikke videre på siden, accepterer du vores brug af cookies
Luk