Menu

Strategi


Vision

”IF Lyseng Fodbold skal være et af Danmarks stærkeste kraftcentre for fodboldrelaterede aktiviteter på alle niveauer og for alle målgrupper’’

  • ’Kraftcenter’ betyder, at man under samme ’paraply’ er ambitiøs, dynamisk, strategisk tænkende og sætter høje standarder for alt, man foretager sig. Man sætter ikke geografiske begrænsninger på. Man kan både være et kraftcenter for det nære lokalområde og et kraftcenter i en mere regionale eller national sammenhæng.

  • ’Fodboldrelaterede aktiviteter’ breder fodboldbegrebet en anelse ud. Fodbold er kernen, men hvis det er nødvendigt at tænke ud af boksen og ændre på spilleformerne eller inddrage fitness, løb, svømning, motionsaktiviteter og andre muligheder i lokalområdet for at fastholde eller aktivere forskellige målgrupper og skabe en stærk organisation, så gør man det.

  • ’På alle niveauer og for alle målgrupper’ betyder, at man arbejder med de bedste og har ambitioner, men man prioriterer alle niveauer, stiller krav om rummelighed, kvalitet og innovation i tilbuddene til alle målgrupper og sorterer ikke bevidst eller ubevidst børn og unge fra i de valg og prioriteringer, man gør i klubben.


Mission

Vi vil skabe de bedste miljøer for udvikling af mennesker i alle aldre. Foreningens formål er at fremme fodbold og andre foreningsaktiviteter med fokus på fællesskab, oplevelser og sportslige udfordringer.


Værdier

Foreningen kommunikerer og efterlever sine værdier tydeligt i teori og praksis til spillere, forældre, ledere og trænere.

Fællesskab

  • IF Lyseng er hele lokalområdets fodboldklub og samlingspunkt. Medlemmerne skal føle sig hjemme i såvel de små fællesskaber på de enkelte hold som i IF Lysengs samlede identitet og de større fællesskaber på tværs af hold, årgange og køn.

Oplevelser

  • IF Lyseng tilbyder alle medlemmer uanset niveau oplevelser for livet i hverdagen til træning, kamp og i klubhuset – og i forbindelse med stævner, ture og fælles arrangementer.

Udfordringer

  • IF Lyseng har et passende tilbud til alle uanset ambitioner, færdighedsniveau og alder. Vi har et kompetent sportsligt miljø, hvor hver enkelt spiller kan opleve progression og opbakning.

 

Målsætninger

Organisatorisk: Vi vil være en moderne fodboldklub med klare rammer og klar struktur

Sportsligt: Vi vil give samtlige spillere gode rammer og betingelser, der vil udvikle dem

Socialt: Gennem et aktivt klubliv vil vi bevare den hyggelige atmosfære og det gode sammenhold

 

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikke videre på siden, accepterer du vores brug af cookies