Pernille Hasager – 100 kamps jubilæum

Før dagens kamp mod Fortuna Hjørring blev der overrakt blomster og et erindringskrus til Pernille Hasager for, at hun nu som den 7. spiller har nået 100 kampe i den orange trøje.
Selve jubilæumskampen var den 24.9 i Vildbjerg, men traditionen tro fejres jubilæet først ved en hjemmekamp. Pernille er den hidtil yngste spiller, som når 100 1. holdskampe og disse er nået på kun 4½ år, dvs. siden sommeren 2013, hvor hun kom til Lyseng fra Ry med et pitstop hos bl.a. Skovbakken.
Vi ønsker tillykke med jubilæet og tillykke med det ene point i dagens kamp til hele holdet, da kampen mod Fortuna Hjørring endte 2-2.