Ny kunstgræsbane: Status og bestyrelseskommentar

Stiften har, som mange af jer nok allerede har konstateret, i går bragt en artikel om vores kommende kunstgræsbane.
Der kunne læses om de udfordringer, der har været med vores nye kunstgræsbane. Artiklen indeholder også udtalelser fra entreprenøren, som vi i bestyrelsen finder anledning til at nuancere.
Som bestyrelse vil vi gerne præcisere, at der som sådan ikke har været uenighed om, hvordan banen skulle udføres.
– Vi har som bestyrelse i samråd med vores ingeniører hele tiden fastholdt, at banen skal udføres som projekteret. Bekymringen er fortsat, at banen ikke er udført som projekteret, hvilket, efter vores opfattelse, er årsagen til de væsentlige problemer med afledning af vand.
Det er forventningen, at der i løbet af de næste 14 dage, vil ske en besigtigelse af banen med deltagelse af entreprenøren, IF Lyseng samt ”vores” ingeniører.
Besigtigelse er dog først relevant, når entreprenøren har udleveret det materiale vi har efterlyst. Herefter vil det være muligt og få klarlagt om banen er udført som aftalt og projekteret!
Så nok engang; mere følger.
Ved yderligere spørgsmål kan der rettes henvendelse til fodbold@lyseng.dk.