Menu

Invitation: Nytårskur i IF Lyseng Fodbold

image Foto: Denoise Photo, Lotte Helstrup Mikkelsen
20. december 2023 kl. 21:41
IF Lyseng fejrer en flot sæson med trænere, ledere og andre hjælpere

Bestyrelsen i IF Lyseng siger tak for en fantastisk indsats til alle vore trænere, ledere og hjælpere på Nytårskuren i klubhuset fredag den 5. januar kl. 18.00.

Klubben er vært for god mad fra Martin Ib.

I løbet af aftenen giver vi en uformel status for klubben. De forskellige segmenter fortæller hver især, hvad de har gang i.  

Alle trænere, ledere, udvalgsmedlemmer og faste hjælpere omkring vore hold er meget velkomne på denne dag.

Tilmelding snarest og allersenest den 3. januar på dette link.

IF Lyseng står foran store opgaver med anlæg af en ny kunstgræsbane og hold og aktiviteter på alle niveauer i den kommende sæson.

Vores medlemstal og aktivitetsniveau slår rekorder, men vi er også en klub, hvor vi hele tiden har brug for nye trænere og ledere og nye økonomiske ressourcer for at holde maskineriet kørende i Jyllands største fodboldklub.

På Nytårskuren takker vi de folk, der spiller en uvurderlig rolle i klubbens organisation i hverdagen. Og vi benytter lejligheden til at informere og hygge os på kryds og tværs af hold og afdelinger.

Glædelig Jul og Godt Nytår til alle i og omkring IF Lyseng Fodbold.

Bestyrelsen

 

 

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikke videre på siden, accepterer du vores brug af cookies
Luk