Menu

Ordensreglement

I IF Lyseng Fodbold ønsker vi alle får en god fodboldoplevelse! Så af hensyn til opretholdelse af god ro og orden samt for publikums sikkerhed har vi fastsat følgende regler, som skal overholdes.

Ordensreglement gælder for alle fodboldkampe på Lyseng Idrætspark.

  • Anvendelse, besiddelse eller salg af euforiserende stoffer hører ikke hjemme på stadion og vil blive politianmeldt.
  • Styr din brandert – der er ikke adgang for tydeligt berusede personer.
  • Er du under 18 år udskænkes ikke alkohol til dig. Dine ældre venner køber heller ikke til dig. Hav et foto-ID klar hvis du er velsignet med et ungdommeligt udseende
  • I IF Lyseng Fodbold passer vi godt på hinanden! Alle former for vold eller trusler om vold mod personale, kontrollører, spillere, dommere eller andre gæster medfører øjeblikkelig bortvisning, samt evt. politianmeldelse.
  • Respekter hinanden. Utrygskabende og/eller aggressiv adfærd overfor andre gæster accepteres ikke.
  • Følgende må ikke medbringes på Lyseng Idrætspark:
    • Våben eller våbenlignende genstande
    • Drikkevarer og mad
    • Flasker, bægre, krus eller dåser, som er fremstillet i et materiale, der kan gå i stykker eller splintre
    • Fyrværkeri, romerlys, laserpenne eller andre pyrotekniske genstande
    • Mekanisk drevne støjinstrumenter, f.eks. kompressorhorn.
  • Det er ydermere forbudt for gæster at foretage sig følgende eller lignede på Lyseng Idrætspark:
    • At kaste med genstande
    • At maskere sig
    • At forcere afskærmninger ind til banen og spillerområde
    • At klatre op i tv-tårne, hegn, belysningsanlæg, bygninger og facader
    • At ytre had, racistiske, homofobiske, sexistiske eller andre diskriminerende tilråb mod dommere, spillere eller andet publikum
  • Kommercielle aktiviteter af enhver art på stadion kræver aftale med IF Lyseng Fodbold.
    Kommerciel aktivet kan være, men er ikke begrænset til salg af varer og tjenester, indsamling af data, lyd og billede med henblik på videresalg eller offentliggørelse i kommercielt øjemed fx videresalg til bookmakere eller deres underleverandører. Overtrædelser af dette vilkår, kan medføre bortvisning samt karantæne og erstatning af klubbens tab som følge af aktiviteten.
  • Opstillede afspærringer skal respekteres.

Overtrædelse af ovenstående kan medføre bortvisning.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikke videre på siden, accepterer du vores brug af cookies
Luk