Menu

Landsholdsdebut til Line og Juliane i Irland

image
Poul Højmose
20. maj 2017 kl. 20:33

Målmand Lind Damgaard Andersen og midterforsvareren Juliane Mackensie Højmose fik i løbet af ugen deres landsholdsdebut i UEFA U/16 Development Tournament i Castelbar, Nordvest Irland.

Pernille Stenstrup Petersen - også U/16 årgang - har allerede fået debut på U/17 landsholdet. Altså har tre piger nået det ypperste i 01-årgangen: spille på et af de danske U/landshold, hvilket er særdeles tilfredsstillende. Kæmpe tillykke til pigerne.

Jan Mundt har på fantastisk vis stået for pigernes træning i en tidlig periode. Han og målmandstræner Søren Hoppe har om noget fortjeneste af, at disse tre piger nu repræsenterer IF Lyseng på internationalt niveau. Endvidere har Anders Stisen, Gitte Birk, Lisbet Kolding og meget Martin Møller Kristensen været med til at understøtte pigernes fantastiske udvikling. Tak for indsatsen, fodboldfagligt, socialt og personligt.

Line der bor i Skødstrup og skal starte på Risskov Gymnasium til sommer, starter som Juliane (Marselisborg Gymnasium) i ESAA-regi med to morgentræninger fra august måned. Pernille starter på 10. klassecentret i Skanderborg. Juliane og Pernille har i en længere periode været en fast bestanddel på U/18DM holdet, hvad Line også bliver fra sommeren.

I Irland vand pigerne sammen med landsholdet de to første kampe med henholdsvis 7-0 over Litauen og 4-0 over Nord Irland. Begge spillede noget nært fejlfrit og Juliane lagde endda op til 1-0 scoringen mod Nord Irland.

Sidste kamp fredag i Westport mod Irland var helt lige. Kampen sluttede 1-1 og dermed havde Irland og Danmark begge syv point og en lige målscorer. Dermed skulle turneringen afgøres på straffespark. Her afgjorde Juliane, som femte og sidste straffesparksskytte kampen med en sikker scoringe - og dermed er Danmark vinder af turneringen.

Næste opgave er Open Nordic Cup i Oulu i det nordlige Finland først i juli måned.

Kæmpe tillykke til Line og Juliane med debuten på U/landsholdet og sejrene i Irland.

Mandag aften spiller U/18DM hjemme mod AaB.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikke videre på siden, accepterer du vores brug af cookies
Luk