Menu

Indkaldelse: Generalforsamling i IF Lyseng Fodbold 2026

image
09. februar 2026 kl. 17:07
IF Lyseng Fodbold holder ordinær generalforsamling i klubhuset, tirsdag den 10. marts 2026

Generalforsamling IF Lyseng Fodbold
IF Lyseng Fodbold indkalder til ordinær generalforsamling i klubhuset i henhold til
vedtægterne:

Dato:
Tirsdag den 10. marts kl. 19.30 i klubhuset.


Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år
  3. Aflæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse og budget for næste år til
    orientering
  4. Fastsættelse af kontingent og betalingsterminer eller bemyndigelse til bestyrelsen til
    fastsættelse af samme.
  5. Behandling af evt. indkomne forslag.
  6. Valg:
    1. Formand, jf. §14.2. Gitte Vase er valgt for to år og ikke på valg
    2. Mindst fire bestyrelsesmedlemmer, jf. §14.1 På valg er Martin Kristensen,
      Sune Dalsgaard, Jesper Krøjgaard, Jesper Poulsen. Lars Emil Andersen,
      HC, Jess Kirkegaard, Claus Moldt og Gitte Vase er ikke på valg før i 2027.
      Bestyrelsen har plads til op til ni medlemmer.
    3. Om muligt mindst en bestyrelsessuppleant
    4. Revisor (p.t. Beierholm Revision)
  7. Eventuelt

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indgives skriftligt til
formanden på formand@lyseng.dk senest 14 dage før generalforsamlingen.

På generalforsamlingen overrækker vi hædersbevisningerne Trænerfadet og Lyseng-
pokalen.

Bestyrelsen er vært for øl, vand og snacks efter generalforsamlingen.

 

Hvem kan deltage i generalforsamlingen?

På generalforsamlingen har alle afdelingens aktive og passive medlemmer over 15 år
stemmeret, forudsat at de ikke står i kontingentrestance. Passive medlemmer erhverver
først stemme- og valgret efter 3 måneders medlemskab. Forældre og værger til
medlemmer under 15 år har møde- og taleret, men ikke stemmeret på
generalforsamlingen.


Medlemmer af afdelingsbestyrelsen, underudvalg nedsat af afdelingsbestyrelsen samt
årgangsansvarlige, holdledere, trænere og ledere, som af afdelingsbestyrelsen er ansat
eller godkendt til at varetage hverv i foreningen, er tildelt et gratis passivt medlemskab af
foreningen.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikke videre på siden, accepterer du vores brug af cookies
Luk