Menu

IF Lyseng Fodbold Nyhedsbrev 2026 (3)

image
04. september 2026 kl. 16:22

IF Lyseng er mere end fodbold. Det er et fællesskab, hvor børn, unge og voksne mødes, udvikler sig og er en del af noget større.

Men et stærkt fællesskab kræver også en sund økonomi.

Denne udgave af nyhedsbrevet vil derfor fokusere på økonomien i IF Lyseng.

 

Færre indtægter og flere udgifter

IF Lyseng står i en situation, hvor vi hen over foråret og sommeren er blevet økonomisk presset på flere fronter. Vi har fået færre indtægter ind end forventet, og samtidig med at nogle af vores udgifter er steget mærkbart og uforudsete udgifter er kommet til.

Vi er blandt andet ramt af:

  • Mistede medlemmer, hvilket betyder færre indtægter fra kontingenter.
  • Mistet aktivitetsstøtte fra Aarhus Kommune som følge af færre medlemmer.
  • Blevet trukketi aktivitetsstøtte pga en for sen indberetning 
  • Mistet DBU-tilskud efter nedrykningen fra 3. Division.
  • Øgede udgifter til DBU  dommere, kurser, bøder etc. Alene bøder koster klubben ca.kr. 50.000 i kvartalet.
  • Øgede udgifter til bolde og udstyr. Vi mister omkring 235 bolde om året, hvilket betyder en ekstra udgift på cirka 100.000

Det betyder samlet set at året 2026 er ret presset, og at vi skal stå sammen om at finde nye måder at skabe indtægter på. 

 

Lige nu har vi brug for hjælp

Vi tror på, at vi kan løfte det sammen - når alle hjælper til og støtter op. Vi ønsker ikke bare at fortælle jer, at økonomien er udfordret. Vi ønsker at involvere jer i løsningen.

Det kan eksempelvis være gennem:

  • Flere sponsorater og lokale samarbejdspartnere
  • Nye aktiviteter og arrangementer
  • Fundraising og støtteordninger
  • Medlemsinitiativer
  • Nye måder at udnytte klubbens faciliteter og aktiviteter på
  • Hjælp fra medlemmer og forældre til at åbne døre til virksomheder og samarbejdspartnere - og drive det videre
  • Andre gode idéer, som vi måske endnu ikke har tænkt på 

Vi har brug for mange idéer – og endnu vigtigere: mennesker, der har lyst til at hjælpe med at føre idéerne ud i livet.

 

Det handler om mere end økonomi

Vores mål er ikke blot at få økonomien til at hænge sammen. Vi skal sikre, at IF Lyseng også fremover kan være en stærk og attraktiv fodboldforening med gode rammer for vores medlemmer.

Derfor håber vi, at rigtig mange vil bidrage – uanset om du har en konkret idé, kender en potentiel sponsor, har lyst til at hjælpe med et arrangement eller på anden måde kan se dig selv bidrage til at skabe flere indtægter til klubben.

IF Lyseng er vores fælles klub – og derfor er økonomien også noget, vi skal løfte sammen.

Har du en idé eller lyst til at hjælpe er du meget velkommen til at række ud til Kampfordeler Annette Hansen eller Sportschef Jakob Borup. Eller send en mail på: fodbold@lyseng.dk

 

Bestyrelsen i IF Lyseng Fodbold 

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikke videre på siden, accepterer du vores brug af cookies
Luk