Menu

Café Ræven

Caféen skal summe af liv og være et samlingssted for alle – både børn, unge, seniorer, forældre og hele lokalsamfundet. Tanken er, at alle skal opleve caféen som et fantastisk sted at være, og hvor man har lyst til at ”hænge ud” før og efter træning og kampe. Det skal være et sted, hvor de forskellige hold og årgange kan afholde fællesspisning, overnatning, fødselsdage m.m., og hvor de ældre i lokalområdet kan benytte lokalerne til diverse sociale arrangementer. Alt sammen ud fra devisen om, at alt kan lade sig gøre.

Caféen ejes og drives af IF Lyseng Fodbold, og en styregruppe skal stå for den daglige ledelse af caféen. Den mad, der sælges og serveres i caféen, vil være ved fast, ekstern leverandør.

Café Rævens koncept er altså, at den skal drives af en styregruppe af frivillige, ligesom personerne i caféen også er frivillige. Om du har relation til fodboldklubben eller ej, betyder ikke noget, da vi blot søger personer, der vil bidrage til lokalsamfundet.

Har du lyst til at være frivillig i enten styregruppen eller i caféen, eller har du spørgsmål, så skriv til os på cafe@lyseng.dk

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikke videre på siden, accepterer du vores brug af cookies
Luk