Menu

IF Lyseng - talentsamarbejde i Østjylland for piger

Vision – at styrke Elite pige fodbold i Østjylland

Vi vil styrke elitepigefodbolden i Østjylland, ved at samle og give de mest motiverede og talentfulde spillere rammer og vilkår, så de kan udvikle sig bedst muligt. På den måde kan vi spille med i landets bedste ungdomsrækker og udvikle pigefodboldspillere til ungdomslandsholdene. Dette gøres ved at sætte spillerne i centrum i et udviklende trænings miljø og via konstruktivt samarbejde med andre klubber i området. Samtidig skal det sociale spille en stor rolle. 

 

Udvikling via samarbejde 

Vi vil samle de mest talentfulde piger i Østjylland samt deres trænere i et udviklende træningsmiljø. Vi vil i IF Lyseng opbygge et træningsmiljø, der går på tværs af klubinteresser og sætter pigerne i centrum og stiler efter at udvikle U11 – U13 piger samt deres trænerer. Holdningen skal være, at klubberne giver spillerne mulighed for at træne/spille på det rette niveau, med henblik på at forberede pigerne på, hvad der kræves, for at blive elitespillere på et senere tidspunkt. Det er samtidigt et tilbud til pigernes respektive klubtrænere, til at deltage i et trænerudviklingsprojekt. 

Det er grundtanken, at pigerne bliver i deres respektive klubber og har deres sociale netværk intakt, men får oplevelsen og mulighed for at prøve sig af på et højere og mere elitært plan. 

 

Formål 

Formålet med IF Lyseng Talent samarbejde, er at udvikle spillernes fodboldmæssige kompetencer. I talenttræningen arbejder vi med at udvikle spillernes tekniske niveau, spil forståelse, selvtillid samt vindermentalitet. Der vil være personligt feedback på spillerens udviklingsområder. 

Vi vil

  • Samle de bedste fodboldpiger i Østjylland fra U11 til U13 i et træningscenter. 
  • Give talenter en optimal oplevelse, ved at træne med ligeværdige. 
  • Give pigerne et indblik i, hvad elitefodbold er og kræver. 
  • Samle klubtrænerne i et trænersamarbejde, hvor erfaringer og træningsmetoder kan udveksles. 
  • Give klubtrænerne inspiration til videreuddannelse. 
  • Forbedre pigernes fodboldmæssige kvaliteter igennem øvelser og spil. 
  • Udvikle og styrke talentarbejdet i samarbejdsklubberne. 

Der skal være gensidigt udbytte af samarbejdet. Samarbejdet bygger på tillid og positive forventninger klubberne imellem.

 

Det handler om talentfulde pigespillere 

IF Lyseng har interesse i at pigefodbolden udvikles, og vi mener, at alle vil være styrket ved, at klubberne har stor bredde og så mange hold i turneringer som muligt.  Vi finder det naturligt, at særligt talentfulde spillere udvikler deres talent og interesse for fodbold på et af klubbens elitehold. Typisk vil talentfulde spillere søge udfordringer på et højere niveau. 

Spillere, forældre og klub skal være indstillet på, at målet er at udvikle de allerbedste til en plads i IF Lyseng elitetrup for U14/U15/16/18 piger – men det er ikke en betingelse for at deltage i Talent samarbejdet. 

IF Lyseng har et tæt samarbejde med DBU ́s talenttrænere, og klubben afstemmer løbende talenttræningen med holdninger og værdier hos DBU. 

 

Forventninger til pigerne og deres forældre

Det forventes at alle piger 

  • Udviser vilje, motivation og lyst til fodbold. 
  • Er lyttende med henblik på læring.
  • Tør fejle. 
  • Behandler andre med respekt.
  • Er trænings parate således at 90 min træning kan gennemføres.

Forventninger til forældre

  • Prioriteter datterens interesse for fodbold højt.
  • Støtter økonomisk – f.eks. ved træningslejr og lignende.
  • Hjælper til med praktiske ting i talentcentret.
  • Svarer hurtigt på forespørgsler via mail mm.

 

Den indledende proces for pigerne 

Pigerne udvælges i første omgang af deres egen træner. Vi vil gerne bede trænere, i samarbejde med forældre, om at vælge de piger, som er motiveret for stor træningsmængde, er talentfulde og bare er vilde med fodbold. 

De fra klubbernes side udvalgte piger, træner med i træningssamlinger I IF Lyseng, hvor de kommer igennem en række forskellige træningspas, De valgte spillere får mulighed for at fortsætte i talentcentret og deltage i træningen fremadrettet.  Der kan senere ske en fravælgelse, såfremt pigerne ikke lever op til krav og forventninger. Dette sker altid I samarbejde med klubtræneren.

 

Tilmelding 

Klubben skal tilmelde hver spiller separat, og det er en forudsætning, at klubbens bestyrelse har sagt ja til samarbejdet, som er beskrevet i nærværende, inden tilmelding på begyndes. Dette foregår ved, at der sendes en mail til talentcenterchefen, hvori man tilkendegiver, at man deltager i samarbejdet. 

 

Kommunikation 

Al kommunikation fra Talent samarbejdet sker til såvel samarbejdsklubbernes kontaktpersoner/trænere, som de udvalgte pigers forældre. 

 

Teamet bag Talent samarbejdet 

Jesper Steffensen – Ansvarlig for talent samarbejdet
Poul Højmose - Talentchef
Morten Haahr, Lisbet Kolding & Lars Kirkebæk - Chef trænere
Søren Hoppe – Målmands træner
U12-U18 IF Lyseng trænere

 

#voresLyseng

Se også denne nyhed omkring talentsamarbejdet link.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikke videre på siden, accepterer du vores brug af cookies