Menu

Lyseng U13 og U14 på træningslejr

image
16. marts 2022 kl. 23:42

Fredag d. 4. marts tog Lysengs u13 + u14 piger afsted på en fælles træningslejr i Vrå. Turen startede med en bustur med sang, højt humør og busbanko. Så var stemningen ellers lagt for en super weekend fyldt med fodbold og sociale arrangementer. 

Formålet med træningslejren var udover selve træningen og for u14’s vedkommende en træningskamp også at have fokus på det sociale på begge hold og på tværs af årgangene. Fredag aften stod derfor på nogle små konkurrencer med blandede grupper og til sidst én vindergruppe, mens lørdag aften bød på en tur i springcenter, hvor spillerne sammen kunne udfolde andre mere eller mindre lysende talenter. Træningen søndag blev også afsluttet med en fælles kamp og alle måltider foregik samlet.

Til træningspassene, der var spredt ud over fredag-søndag, var der fuld fokus fra begge hold. U13 der lige nu starter deres første sæson på 11 mands havde flere aspekter af spillet, som blev trænet og der blev arbejdet hårdt og koncentreret fra alle spillere. På u14 var der fokus på kreativitet i opbygningsspillet med en masse spiløvelser, og der blev derudover også introduceret to hjørnesparkskombinationer, som dog kræver lidt ekstra træning hjemme i Lyseng. Lørdag middag spillede u14 træningskamp mod AaB, og der viste de rigtig mange fine ting takter i opbygningsspillet, scorede et fremragende mål med opspil helt nede fra eget felt og med u13 som heppekor blev banen i Vrå for en stund forvandlet til Lysengs hjemmebane. Lyseng tabte desværre 2-1, men der var tilfredshed blandt spillere og trænere med den måde, det blev spillet.  

Det var nogle rigtig fine faciliteter, som var stillet til rådighed bl.a. boede spillerne 3-4 piger på deres eget værelse, men side om side med resten af u13 og u14. På værelserne blev der hygget og slappet af med snak, slik og hvad de ellers fandt på. Der var også mødelokaler, hvor der for begge holds vedkommende blev holdt spillermøde og hvor u14 så video på en tidligere kamp. 

Alt i alt var det en fantastisk træningslejr, hvor der blev grint, hygget og snakket både på og på tværs af holdende. Og når vi så gik på træningsbanen, så var spillerne 100% fokuseret og læringsparate. Der er ingen tvivl om at alle spillere gik helhjertet og åbent ind til denne weekend, så de både kunne lære noget på og uden for banen, og at de investerede i fællesskabet, hvilket er noget af det vigtigste, for at et hold og en klub fungerer.  

Det var en flok trætte spillere og trænere, der søndag middag satte sig i bilerne og vendte hjem til Lyseng, men det er bestemt ikke sidste gang, at vi tager afsted på en weekend som denne!

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikke videre på siden, accepterer du vores brug af cookies
Luk