Menu

U19 Drenge Liga 4

Velkommen til Lyseng U19, Liga 4 - foråret 2022

U19-årgangen i IF Lyseng er p.t. landets største, og der er derfor spillerne nok til en del rigtig gode hold.

Dette hold består af en stor og god trup med spillere på alle niveauer fra årgang 2003-2004 og 2005. Du er meget velkommen, uanset om du er ny eller ikke har spillet i flere år, eller om du er en mere øvet spiller. Vi tager også gerne imod spillere fra årgang 2005, som måske mangler et godt sted at spille, mens kammeraterne er på efterskole.

Vi ved godt, at der er andet i livet end fodbold, men vi forventer, at du kommer med en seriøs indstilling til træning og kampe. Vi vil gerne have noget ud af træninger og kampe.

Vi træner som regel sammen med en stor del af den øvrige U19-trup. Vi har et godt træningsmiljø. Holdets trænere er Henrik Brandt, Klaus Jepsen, Peter Holst og Behzad Sharifi.

Foruden U19-kampe får du mulighed for at prøve dig selv af i seniorrækkerne, typisk serie 5.

Hvis du gerne vil med til træning i IF Lyseng, er du meget velkommen uanset form og niveau. Vi finder et hold, der passer til dig. Du bedes tilmelde dig på forhånd (helst dagen før), så vi ved, at du kommer. Kontakt Henrik Brandt, 29210972, henrik@lyseng.dk

Træningstider og træningssted, vinteren 2022 (frem til 1. april 2022)

  • Mandag kl. 18.15-20.15. Indendørs på Aarhus Efterskole
  • Torsdag kl. 20.30-22.00 (kunstgræs)
  • Søndag kl. 16.30-18.00 (kunstgræs, tidspunktet varierer fra uge til uge efter kampe)

Desuden spiller vi en del træningskampe.

Vi kan ikke love dig på forhånd, hvilket hold, du havner på, men vi finder et passende hold og kampe, og vi tager også i en vis udstrækning sociale hensyn, hvis du har gode venner på et af holdene.

Bed om medlemskab af vores U19 Facebook-gruppe på dette link. Her annoncerer vi løbende træninger, kampe og aktiviteter.

 

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikke videre på siden, accepterer du vores brug af cookies