Menu

U10-U12 på træningslejr i Vejen

NM
04. marts 2019 kl. 14:33

Der var mange smil og en masse spændte drenge, da omkring 60 drenge fra årgangene U10, U11 og U12 stod klar på parkeringspladsen ved Lyseng. Foran dem ventede en træningslejr på Vejen Idrætscenter, hvor der både skulle trænes og spilles kampe, men også hvor det sociale på tværs af årgangene var i højsædet.

Der gik da heller ikke lang tid før turens første træningspas, og så var weekendens program ellers skudt i gang.

Fodbold og teambuilding

Lørdag startede tidligt, da dagens første kamp skulle spilles kl. 08:15. Her skulle U11.1 møde U12.2 i en intern kamp. Efter denne kamp fulgte en kamp for U10 mod Esbjerg fB, som blev efterfulgt af en Golden League-kamp mellem U12.1 og TPI, som IF Lyseng desværre tabte.

Senere på dagen var der teambuilding på tværs af de tre årgange, hvor årgangene blev delt i 10 grupper, og de skulle så konkurrere mod hinanden i forskellige øvelser. Selvom en stor del af drengene ikke vidste hvad teambuilding betød, så blev der arbejdet godt sammen og drengene lærte hinanden bedre at kende.
Efter teambuilding-øvelserne var det tid til en tur i svømmehallen, hvorefter det stod på dagens sidste aktivitet: træning.

Glade men trætte

Søndag stod det igen på kampe for de tre årgange. Her startede U11.2 med at møde det lokale hold fra Vejen SF. Herefter skulle U10’erne i aktion mod Løsning IF, og til sidst mødte U12 Vejen SF. Disse kampe sluttede hele træningslejren af, og det var nogle glade men trætte drenge, der nu var klar til at tage hjem.

Resultater

U10 – Esbjerg fB: 4-0
U10 – Løsning IF: 1-4
U11.1 – U12.2: 5-4
U11.2 – Vejen SF: 4-0
U12.1 – TPI: 1-3
U12.1 – Vejen SF: 2-8
U12.2 – Vejen SF: 5-1

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikke videre på siden, accepterer du vores brug af cookies
Luk