Menu

Uafgjort mod de danske mestre

image
Poul Højmose
22. maj 2016 kl. 18:19
U17P DM spillede 2-2 mod de danske mestre fra Brøndby

Det er ikke hver dag Brøndby IF gæster IF Lyseng. Men Brøndby IF nykårede danske mestre i U/17DM gæstede søndag eftermiddag Lyseng.
Det er anden gang, at IF Lyseng og Brøndby IF mødes i U/17DM på Lyseng Stadion. SOm sidste år, endte dagens kamp også 2-2.

Et minut var spillet og der stod 1-0 til Lyseng ved anfører Emilie Rhode efter flot forarbejde af Louise Refeldt Moshøj i venstre side. Allerede i næste angreb scorer Brøndby til 1-1. Så var stilen og niveauet lagt til en underholdende, intens og forrygende flot U/17DM fodboldkamp.

Uden så dygtige spillere som bl. a. Rikke Madsen, Andrea Hornsleth, Cecilie Juul Christensen og Nicoline Boeriis spillede Lyseng-pigerne ikke bare lige op med de danske mestre, men var bedre på bolden, spillede/kontrolerende spillet højere på banen end længe set og frem for alt skabte Lyseng-pigerne markant flere chancer; seks helt åbne chancer ud over de toer blev scoret på og mange andre gode gennembrud.

I slutningen af første halvleg scorede Brøndby igen stik mod spil og chancer.

De gode takter fortsatte dog i en anden halvleg hvor Lyseng stadig havde bolden mest og kom til gode gennembrud og chancer.
Retfærdigheden skete delvist fyldest. Midt i halvlegen erobre Juliane Mackensie (U/15) på egen banehalvdel bolden, og med en præcis aflevering over 30-35 meter finder hun en stærk spillende Louise Refeldt Moshøj, som hårdt presset tager bolden til sig, dribler, udfordre og afdribler målmanden og score i et tomt mål til slutresultatet 2-2.

Stillingen holder kampen ud selv om Brøndby har en kæmpe chance som bliver redet på målstregen, men også Pernille Stenstrup (U/15) og Maria Herdel har chancer hvor de er alene igennem.

En fantastisk intens og medrivende kamp ender 2-2. Det er lidt vildt - men det viser også det niveau vi er kommet på - at vi er lidt skuffet over "kun" at spille 2-2 mod de danske mestre.

Flot arbejde piger og trænere!

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikke videre på siden, accepterer du vores brug af cookies
Luk