Menu

Status sommer 2018 på én af Danmarks bedste pige-ungdomsafdelinger

image
Poul Højmose
07. juli 2018 kl. 14:55

U/18DM - Danmarks femte bedste ungdomshold:
Holdet fik en rigtig fin placering som nummer fem med en målscorer på 55-41. Holdet placerede sig foran så stærke klubber som AaB, Brøndby IF, BSF, Team Viborg m.fl. Der er i løbet af året benyttet 25 spillere på U/18DM holdet. Hele tolv af pigerne har været med på forskellige landsholdssamlinger. Således har ni af U/18DM-spillerne opnået ungdomslandskampe for Danmark. Cheftræner Martin Møller Kristens siger: - Jeg er meget tilfreds med pigernes indstilling til at træne og til at ville blive bedre og udvikle og udfordre deres potentiale.
Med afslutningen på året siger vi også farvel til måske den bedste ungdomsårgang vi har haft, 00'erne. Det er spillere som Maria Herdel (som har spillet 1. division hele foråret), Emilie Rhode, Katrine Kleven, Cecilia Bjørnholdt Lundstrøm, Cecilie Juul Christensen, Laura Kolding, Andrea Hornsleth, Sara Munk og Julie Ravnsbo Pedersen. De fleste af disse 00'er spillede, spillede også på det Futsall-hold der vand de første officiel DM-sølvmedaljer til klubben. Tidligere har 98'erne vinde Futsall DM-broncemedaljer.
Udover farvellet til 00'erne bliver det også et farvel til assistenttræner Lisbet Kolding, som igennem tre år har været en dygtig og kompetent træner. Lisbet fortsætter dog som talenttræner i klubben.
I forbindelse med afslutningen blev følgende hædret:
Året spiller: Katrine Kleven - Årets Comback (efter alvorlig skade): Cecilie Juul Christensen - Årets Topscorer og Årets Fund: Cecilia Bjørnholdt Lundstrøm, 10 mål (på en halvsæson) - Årets Fighter: Helena Pedersen Spillerne er på billedet flankeret af cheftræner Martin Møller Kristensen.

Årgang 2002 - U/16 Liga 1:
- Det blev et forår med glæde, tårer og ærgerrighed. Vi fik en god opstart, hvor vi var gode i træningskampene op til sæsonstart. Men vi fik en træls start på ligaen, hvor vi startede med at tabe til VSK og Odense Q, hvilket gjorde at vi lagde unødvendigt pres på os selv, eftersom vi gerne ville have endt i top 3. Efter en lidt træls start på sæsonen drog vi mod Maastricht i Holland, hvor vi vandt alle kampe og fik guldet med hjem til Lyseng. I samme periode op til Holland, fik vi spillet os frem til Pokalfinalen, eftersom vi slog KoldingQ i semifinalen. I finalen ventede Fortuna Hjørring, som havde set temmelig gode ud i den modsatte liga 1 - vi drog til Hadsund, hvor finalen skulle afvikles. Vi kom træls fra start - 0-1 efter få minutter - men vi fik vendt kampen, og til sidst kunne vi råbe: "HVEM VAR DET DER VANDT I DAG, DET VAR DEM FRA LYSENG AF". Vi slog Fortuna Hjørring og forsvarede titlen som pokalmestre. Afslutningsvis på sæsonen slår vi Varde IF på udebane, som ender på 1. pladsen i puljen, hvilket var en fremragende afslutning på sæsonen. Konklusion: vi ender 5'er i puljen - dog á point med OdenseQ på 4. pladsen. Med lidt mere held i enkelte kampe, og med en bedre sæsonstart i de to første kampe - så tror jeg, at vi ville have blandet os helt i toppen. Men selvom vi ikke ender i top 3, så er det en sæson, hvor vi som tidligere nævnt vinder pokalturneringen og guldet i Holland, hvilket må siges, at være overvejende tilfredsstillende. Ligeledes er det en sæson, hvor vi har benyttet os af 13 forskellige 03'ere-U/15-spillere og 7 af disse har været fast med på U16DM - hvilket måske kan vise sig, at være en fordel til efterårssæsonen, slutter cheftræner Jesper Skriver Svenningsen.

Årgang 2003 - U/15
- Der er sket en god fremgang og udvikling blandt mange af spillere samt en fin tilgang udefra, som gør, at vi kvantitativt står stærkere end på nogen tidligere årgang ved indgangen til U16. Kvalitativt står vi også fantastisk stærkt med fire spillere videre til U16 landsholds bruttotruppen (Klara Hornsleth, Maja Brehm Ginnerup, Thea Rhode og Sofie Harrit Nielsen-Grøn - og to andre er lige uden for landsholdsbruttotruppen. Selvom det sociale stadig - og det skal det også være - er een af de væsentligste drivere for pigerne, så tror og håber jeg også, at mange af pigerne er ved at opbygge nogle sportslige ambitioner, som kan drive dem langt, siger Peter Blichert-Toft.
- I denne sæson har en del af pigerne spillet op på årgang 02, hvormed der har været stor udskiftning på holdet og i alt brugt omkring 30 spillere, hvilket resultatmæssigt har betydet, at U/15 holdet langt fra har spillet med det stærkeste hold, men haft fokus på at udvikle og motivere så mange spillere som muligt, hvilket har resulteret i "bløde mellemvare" i U/15 Liga 1 tabellen. I næste sæson er der god sandsynlighed for at spille med i toppen af U/16 rækken, da der formentligt ikke er så mange spillere, som kommer til at spille på U/18 DM; selvom man "jo aldrig skal sige aldrig".

Årgang 2004 - U/14
Trænerne Ulrik Bjerre og Jan Mundt siger: Forårssæsonen for U14 (2004) har været en, på alle måder, fantastisk rejse. Efter nedrykning fra Liga1 i efteråret, blev sæsonens målsætninger næste opfyldt. Liga 2 holdet blev Jyske Mestre, og dermed kvalificerede holdet sig til igen at spille i Liga 1. Dette var den ene målsætning - den anden var, at 8 mands C-holdet også skulle blive kredsvinder - og det var utrolig tæt på at lykkes, men det endte med en flot 2. plads. Utrolig flot præstation af alle pigerne!
Årsagen til disse flotte præstationer skal lægges i et utrolig hårdt og godt arbejde på træningsbanen hele året. Både holdet, og de enkelte spillere, har været igennem en god udvikling, og alle er denne gang bedre rustet til at spille i Liga 1. Dette både kvalitetsmæssigt, men også i forhold til den selvtillid pigerne har fået efter de har kunnet mærke deres positive udvikling via blandt andet de mange sejre.
Frida Møller og Marie Gade er stadig med i DBU's talentudviklingsprogram. Herudover er der dog flere der via deres præstationer er blevet "boblere" i forhold til DBU's talentudvikling.
Endelig vil vi fra trænerside sige, at det der måske har været det mest fantastiske ved sæsonen, er det utroligt fantastiske sammenhold der er i truppen. Mange sociale tiltag, glæde, opbakning m.m. gør, at det er fantastisk at være en del af og et miljø, hvor alle nye spillere bliver rigtig godt modtaget og hurtigt bliver en del af holdet.
På holdet uddelte vi tre priser: Emilie Laursen blev Årets Fighter - Amalie Einholm fik prisen som den spiller der har udviklet sig mest og Sofia Perregard blev årets spiller

Årgang 2005 - U/13
Årgangen har haft to turneringshold i forårssæsonen. Spillerne har haft god udvikling sæsonen igennem og har spillet en masse fin fodbold. Der har været tilgang af spillere fra BMI, Galten, Stavtrup og Ebeltoft og med disse forstærkninger lykkedes det for førsteholdet at ende på en flot samlet 2. plads i Liga1. Holdet scorede næstflest mål og havde hele 4 spillere blandt de første 10 på rækkens topscorerliste. Andetholdet var kun en enkelt kamp fra at kvalificere sig til regionsfinalen i deres række. Årgangen har indstillet i alt 9 spillere til første runde af DBU-talenttræning - slutter Niels Frimodt Sørensen


Jeg vil gerne sige trænere og ledere omkring holdene en stor tak for en helt igennem fantastisk engageret og kompetent indsats. Tak til forældre der støtter jeres børn, bakker op omkring holdene, kærer til kampe m.m. God sommer til alle. Poul Højmose, talentchef.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikke videre på siden, accepterer du vores brug af cookies
Luk