Menu

Vejle - IF Lyseng (2) 2 - 1 (0 - 0)

image
Anders Vestergaard
01. maj 2017 kl. 20:29

Krise..., nej ikke endnu. Vi må bare konstatere, at vi får modstand i Vest 2, og at de små marginaler ikke går vores vej.

Vi startede meget usikkert og lod os presse tilbage, af et teknisk godt Vejle mandskab. Vi havde svært ved at kontrollere vores opspil, både fordi Vejle pressede os, men osse fordi vi selv lavede mange fejl. Vind på tværs af en hård og ujævn bane, gjorde det osse svært at spille. Bortset fra et par løse muligheder omkring et par frispark, holdt vi Vejle fra de store chancer.

Langsomt kom vi mere med i kampen og overtog kontrollen på midtbanen. Der var faktisk tegn til fllere gode chancer, med gode kombinationer, men når vi nærmede os feltet, var den sidste aflevering eller berøring for dårlig. Vi havde et par pæne tilbud, men fik desværre ikke mål ud af anstrengelserne, så vi måtte gå til pause med 0-0.

2. halvleg og stadig en meget tæt kamp. Der var hård kamp på midten af banen, men ingen af holdene skabte de helt store chancer.
Et par opdæknings-fejl og et uheldigt boldtab og pludselig var der straffespark til Vejle. Johan valgte den rigtige side, men var lige et par centimeter, fra at nå bolden, 1-0 til hjemmeholdet.
En kold vasker, efter at vi havde haft kontrollen af kampen.
Vi svarede heldigvis hurtigt igen, for allerede et par minutter efter, fik August J. dirigeret et hovedstød i mål, efter et frispark.
1-1 og så var kampen helt åben igen.

Men efter udligningen går vi lidt i stå. Vi trækker os tilbage på banen og overlader initiativet til Vejle. Vi er ikke gode nok i tilbageløb, vi bevæger os ikke godt nok for boldholderen og kommunikerer ikke godt nok med hinanden. Ved et frispark går det galt. Johan redder første forsøg, men manglende aftaler og opdækning, giver masser af plads til to Vejle spillere og så stod det 2-1. Igen giver vi et mål væk ved bageste stolpe, det er fjerde gang i denne sæson.

Resten af opgøret var en desperat kamp mod uret. Vi prøvede og prøvede, men det blev aldrig rigtigt farligt. Vejle stod godt i deres forsvar og var gode til, at holde fast i bolden.

Vi måtte igen gå fra banen uden point, ærgerligt når man har fornemmelsen af, at vi faktisk var ligeså gode som modstanderne. Marginalerne er bare ikke på vores side iøjeblikket.

Vi må lære, at der skal fightes igennem hele kampen og så må vi have en snak om aftaler, løbemønstre og kommunikation på banen.

Man of the match: Kasper E. Koch

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikke videre på siden, accepterer du vores brug af cookies