Menu

Randers Freja - IF Lyseng (2) 2 - 2 (1 - 1)

image
Anders Vestergaard
02. april 2017 kl. 22:43

Efter en lang vinters forberedelse, kom vi endelig igang med turneringen. Det første svar på, om vi kan begå os i Vest 2 ?
Drengene gav svaret straks fra start, det kan vi !!!

De første 20-25 min. var en sand fornøjelse at være vidne til. Vi var først på alle bolde og det ene opspil, efter det andet, bølgede frem mod Randers målet. Vi kom frem til rigtigt mange chancer, nogle af dem meget store, men skarpheden og heldet var ikke med i de afgørende situationer. Efter et lille kvarter, fik vi det fortjente føringsmål, August Foss, med fremme i feltet efter et frispark og der skal man ikke lade ham stå udækket, sikker scoring og 0-1 til os.

De sidste 10 min. af første halvleg, var mere lige, Randers kom mere med i kampen. Vores tlbageløb havde været gode og forhindret større chancer til Randers, men en enkelt lille fejl og Randers udlignede til 1-1 kort før pause.

Træneren laver osse fejl. Desværre en lidt dum fejl idag. Ved udskiftning skal spillere, som kommer ind oplyse navn, da det ikke blev gjort, valgte den emsige dommer, at uddele 2 gule kort til vores spillere, mens Randers kunne nøjes med ét, for samme forseelse. En episode, som Træneren tager det fulde ansvar for !

10 minutter i undertal og drengene fightede heroisk. Vi blev presset og havde nok at gøre, med at ekspedere bolden væk fra eget felt. Desværre fik Randers bolden i mål, og bragte sig dermed på 2-1, noget ufortjent !!!

Da vi igen blev fuldtallige, gik jagten ind på en udligning. Igen overtog vi kampen og havde chancer til flere mål. Randers var i denne periode mere med i kampen og fik da osse et par løse chancer.

Vi måtte vente til ca. 10 min før tid, før det endelig lykkedes at få bolden i kassen. August Jacobsen fik vendt sig på kanten af feltet og sendte bolden i mål, helt ude ved den ene stolpe, 2-2 !

Resten af kampen, havde vi de fleste muligheder, et par af dem pænt store, men ikke flere scoringer.
Super fight af hele holdet. Vi kunne have vundet, men godkendt start med ét point. Der kommer flere, er jeg sikker på.

Man of the match: August Foss

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikke videre på siden, accepterer du vores brug af cookies