Menu

Eastside Viborg - IF Lyseng (2) 2 - 0 (0 - 0)

image
Anders Vestergaard
27. maj 2017 kl. 21:51

Det blev lige akkurat så svært, som vi havde regnet med.

Et godt organiseret og fysisk stærkt Eastside-hold, satte os under pres fra start. Det var meget svært for os, at holde bolden i egne rækker, vores opspil blev forstyrret og vi måtte spille med lidt lange afleveringer.
Hjemmeholdet var hele tiden, lige et skridt foran og vi var da også heldige i et par situationer.
Langsomt og på god fight fik vi arbejdet os ind i kampen. Og det blev da osse til et par gode tilbud inden halvleg, men desværre ingen mål.

2. halvleg var lige begyndt, da en tidlig 1-0 scoring til Eastside, satte os lidt tilbage. En lille fejl og så bliver man altså straffet.
Nu var det selvfølgelig lidt opad bakke, men drengene skal have ros, for en god indstilling og masser af vilje. For vi prøvede virkeligt at komme tilbage i kampen, men igen et lille koks og så kunne Eastside bringe sig på 2-0.

Nu skulle man så tro, at vi var færdige, at kampen var lukket, men det sidste kvarter af kampen, kæmpede vi videre. Der var faktisk flere gode kombinerede angreb. Desværre må vi konstatere, at bolden bare ikke vil i mål for os. Vi har simpelthen ikke medgang i de afgørende situationer. Det blev til "stolpe ud", på de chancer, der tilfaldt os.

Forskellen på denne og sidste kampvar indstillingen. Denne gang gav ingen op. Denne gang viste vi en fighter-vilje, selv da det allermest håbløst ud.

Desværre ingen point, og det ser da svært ud mht "overlevelse", men tager vi indstillingen med os, er opgaven ikke umulig.... vi må fighte videre.

Man of the Match: Jacob Maier Kristensen

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikke videre på siden, accepterer du vores brug af cookies