Menu

Breddehold til Nørhalne Cup 2018

image
Jesper Schmidt Poulsen
16. maj 2018 kl. 10:11

Alt imens eliteholdene spillede deres kampe på Aab’s anlæg, spillede de forskellige breddehold, rundt omkring i det nordjyske, U13 spillede Biersted Stadion, U14 spillede på Jetsmarks Stadion, U15 spillede på Sulsted Stadion. Til gengæld boede alle Lyseng hold på samme skole, Vodskov skole.

U13
Lysengs U13 2. hold mødte flere forskellige hold, hvor det fra spillernes side især var begejstring for at møde SSC Hagen Ahrensburg (D), Lillesand IL (N) og v.v. A.S. 80 (NL). Med flere tætte kampe, leverede holdet nogle spændende kampe i løbet af stævnet. Sejr blev det imod SSC Hagen Ahrensburg, Lillesand IL og Hjørring IF. Turen har dog været meget mere end bare fodbold. Hele holdet har haft mulig for at komme meget tættere på hinanden med tid og plads til en masse socialt.

U14
U14 deltog med et kombineret 3.-4. hold. Med gode præstationer på banen, sejrede de hele seks gange og kun én gang blev det til nederlag. Blandt de slåede hold, var der Øyestad IF (N), Bogafjell IL (N), SSC Hagen Ahrensburg (D) og Täby United (S). Det var nok til at tage 3. pladsen, bronzemedaljer og pokal. Det ene nederlag på 2-1 kom, da holdet mødte de senere vindere af stævnet, Fremad Valby. De mange flotte sejre var med til at give en imponerende målscorer på samlet 21-3. Udover den sportslige succes, så stod stævnet på en masse socialt samvær på holdet.

U15
U15 havde et flot stævne, hvor det blev et mixet hold fra årgangen som fik muligheden for at vise sig på kryds og tværs. På trods af nye positioner og for nogen ny formation, så blev der spillet en fin omgang fodbold. Især kan kampen mod Hornslet IF fremhæves for holdpræstationen, såvel som individuelle præstationer. U15 kunne med stolthed tage 3. pladsen og dermed bronzemedaljer og pokal med hjem. Udenfor banen fik U15 benyttet turen til at styrke de sociale relationer, hvor der både blev spillet jeopardy, tegn og gæt, danset ”Fortnite”-danse og gået en tur i skoven.

Vi takker for en helt fantastisk tur, hvor humøret har været i top, alt imens solen har strålet ud over alle os fra Lyseng. Meget mere kan man som træner ikke ønske sig.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikke videre på siden, accepterer du vores brug af cookies