Menu

Jesper Højlund er ansat som ny cheftræner for Lysengs 1. hold (Danmarksserien)

image
Anders Bentholm
31. maj 2019 kl. 10:17

Vi er stolte over at kunne præsentere Jesper Højlund som ny cheftræner i Lyseng. Han afløser John Andersen, som starter nyt trænerjob i B1909 til sommer.

Vi har lagt stor vægt på at finde en trænerprofil, som kan være med til at indfri klubbens målsætning omkring etablering i 2.division, samt at skabe det bedste udviklingsmiljø for unge Lysengtalenter.

Jesper Højlund har fået sin fodboldopdragelse i Horsens, hvor han opnåede at spille 1. division med AC Horsens. Hans kendskab til århusiansk fodbold er stor, da han har spillet divisionsfodbold både i Brabrand, Aarhus Fremad og Skovbakken. Hans karriere sluttede i Lyseng som spillende assistenttræner, hvor han var med til at etablere vores hold i Danmarksserien.

Efterfølgende har Jesper kastet sig ud i trænerkarrieren, hvor han har været træner for Aarhus Fremad i Danmarksserien og senest i VSK både i 2. division og Danmarksserien.

Jesper Højlund tiltræder en aftale der gælder de næste 2 år.

Vi vil gerne takke John Andersen og Johnny Jungquist for samarbejdet, og ønsker jer alt held fremover.

Jesper Højlund udtaler:
Jeg glæder mig til igen at skulle have min gang i Lyseng, selv om rollen denne gang er lidt anderledes end sidst. Tilbage dengang var Mick Andreasen cheftræner, og jeg håber at kunne få samme betydning for klubben, som han har haft. Han flyttede klubben til det den er i dag. Mit klare mål er, at Lyseng igen skal rykke et niveau op, og dermed etablere sig som hold i 2. division. Dog er vejen hård og udfordrende med kun en oprykker i Danmarksserien. Men jeg syntes, at truppen er meget talentfuld og har rykket sig meget det seneste år, og er igen i år helt fremme blandt top 3.

Vi glæder os til samarbejdet med Jesper Højlund, og til at se ham tilbage hos de “orange ræve”

 

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikke videre på siden, accepterer du vores brug af cookies