| Tre mestre til Lyseng Af Kurt H. Mark IF Lysengs 1.hold har som noget helt usædvanligt fået tilgang af 3 mestre i foråret. Det drejer sig om Henrik Jespersen, Bo Harder og Torben Piechnik. Henrik Jespersen har en fortid som divisionsspiller i Horsens, anfører for Århus Fremads hedengangne superligahold og Dansk mester med AGF i 1986.
Bo Harder har været kontraktspiller i Ikast, Vejle og AGF med hvem han blev Pokalmester i 1992.Bo Harder scorede ved den lejlighed det første mål i 3-0 sejren over B1903. Kampen blev, som sikkert flere husker, spillet på Århus Stadion på grund af Parkens ombygning.
Sidste mand i trekløveret er Torben Piechnik, der via B1903, Liverpool og landsholdet havnede i AGF. Torben Piechnik var med til EM-triumfen i Sverige i 1992.
Vi ønsker dem alle velkommen i Lyseng og håber at de hurtigt vil falde til. |
|